• 3259 0088


  • Amagers ramme og glasfagmand


Amagers ramme- og glasfagmand



Indramning af litografier, plakater, kunst i København



Vi indrammer litografier, foto, plakater, malerier og meget mere. I forretningen har vi altid et stort udvalg af kvalitetsrammer i forskellige former, størrelser, farver, og træsorter du kan vælge imellem. Ønsker du at fremhæve dit billede bedst muligt anbefaler vi en indramning med et passe partout af syrefrit karton.

Vi laver alle typer indramninger, eks. med almindelig glas, refleksfrit glas, museumsglas/UV-glas. UV-glas er en dyrere løsning, men den beskytter dit billede bedre imod solens stråler og forhindrer dermed at det med tiden falmer.
En opklæbning af eks. en plakat på syrefrit karton forhindrer at billedet kan rykke sig eller bule ud efter indramningen.

Vi tilbyder professionel rådgivning og inspiration til kunstforeninger, reklamebureauer, firmaer, gallerier og offentlige institutioner, så vi i fællesskab kan finde en løsning på den indramning som i har brug for. Vi kan bla. hjælpe med gratis udlån af kunstbøger til inspiration. De er velkommen i vores forretning og værksted, ellers kommer vi gerne ud i Deres virksomhed uden beregning, og præsenterer vores store udvalg i rammer, passe-partout og glastyper.

Mulighed for gratis levering efter forudgående aftale 2 gange ugentligt i hele Storkøbenhavn.

Indramning af kunst og grafik
Altid et stort udvalg i forretningen med alurammer, trærammer, malerlærreder m.m.

Indramning og lærreder til kunstnere


Hos Kjærulff-Tietze ApS. har vi mange års erfaring med indramning for kunstnere. På rammeværkstedet gør vi brug af de traditionelle håndværksteknikker omkring indramning, og vore medarbejdere på rammeværkstedet har en høj faglig stolthed til deres arbejde. Vi tilbyder kvalificeret vejledning i hvordan du vælger den rigtige indramning til lige præcis dit projekt. Gennem årene har vi har lavet stort set alle tænkelige typer af indramninger, herunder indramning af meget store malerier og lærreder. Vi er altid klar med uforpligtende rådgivning omkring specialopgaver og indramninger der falder uden for det traditionelle. Vi udfører indramninger af kunst, malerier m.m. i København og på Sjælland - kontakt os gerne for råd og vejledning eller et uforpligtende tilbud. ​

Vore professionelle kunstnerlærreder er udført i en høj kvalitet, de er fremstillet i Danmark i 360 gram bomulds lærred og kan laves på mål i både standard og specialstørrelser, opspændt på kraftige blændrammer af fyrretræ. Vore malerlærreder er velegnede til alle typer kunst: Oliefarver, akrylfarver, akvarel, oliekridt m.m. Kom gerne forbi forretningen hvis du ønsker at få et tilbud, eller mærke og se kvaliteten på vore professionelle lærreder til kunstnere. ​

Et Rammeværksted & glarmester på Amager



Kjærulff-Tietze ApS. er et indramningsværksted og glarmesterfirma, som har specialiseret sig i traditionelt glarmesterarbejde, herunder:
Skæring af glashylder, skæring og isætning af ruder, glasbordplader og spejle, samt indramning af malerier, litografier og plakater til private, kunstnere, kunstforeninger, reklamebureauer, firmaer og offentlige institutioner, for kunder på hele Sjælland.

Vi blev grundlagt i 1986, og vores strategi har altid været, at vi skal levere kvalitet og service til konkurrencedygtige priser.
Med vores mere end 30 års erfaring indenfor glarmesterarbejde og indramning for kunder i bla. København, Kastrup, Christianshavn m.fl. er vi glade for i dag at være leverandør til nogle af Danmarks største virksomheder.

Vi er i dag ca. 10 dygtige medarbejdere, der alle er dedikerede til deres håndværk, og vi har eget arbejdende rammeværksted på Amager. På værkstedet laver vi alu- og træindramninger med refleksfrit glas, museums/UV-glas eller almindeligt glas.

I vores forretning finder du altid et stort udvalg af kvalitets skifterammer med 2 mm. glas fra Nielsen. Rammerne findes i træ og aluminimum i sort, hvid og træ natur. Kom ind forbi rammeforretningen og bliv inspireret af de mange forskellige muligheder til rammer, passe partout og glas.
Vi står selvfølgelig gerne til rådighed med hjælp og vejledning.

Vores værksted og forretning i Oliebladsgade, er helt centralt beliggende på Amager, tæt op ad Amagerbrogade, Amagercentret og Amagerbro Metrostation. For eks. vore kunder på Christianshavn, Tårnby og i Kastrup er der regelmæssige busforbindelser også. Gode parkeringsmuligheder findes lige ude foran butikken.

Jann Kjærulff, indehaver